Målstregen nærmer sig tilsyneladende for, hvornår Folketinget træffer den endelige beslutning om at igangsætte arbejdet med den sidste del af Frederikssundmotorvejen.

Arkivfoto

Uheld på motorvejen skaber kø:

En kørt på skadestuen

Der er tirsdag sket et uheld på Østjyske Motorvej ved motorvejskryds Aarhus V

Af
Jonas Wrede Hansen

Der skete tirsdag eftermiddag et uheld på Østjyske Motorvej ved motorvejskryds Aarhus V, hvor en person som følge af uheldet blev kørt væk i ambulance til skadestuen i Skejby. Det oplyser vagtchef Peter Tholstrup fra Østjyllands Politi til Lokalavisen Aarhus.

Politiet fik anmeldelsen om uheldet klokken 16.47, hvor meldingen gik på, at adskillige biler var kørt sammen. Vagtchefen har ikke overblikket over, hvor mange biler det præcis drejede sig om, men han kan sige, der ikke var tale om et alvorligt uheld. Det var dog alligevel nødvendigt at spærre motorvejen i nordgående retning i en periode midt i myldretrafikken.

"Man var nødt til at lukke for lige at få bugseret bilerne væk fra kørebanen. Motorvejen er dog lige blevet åbnet igen," fortæller Peter Tholstrup kort før klokken 17.30 til Lokalavisen Aarhus.

Ifølge vagtchefens oplysinger er personen, der blevet kørt på skadestuen, ikke kommet alvorligt til skade.

Uheldet er lige nu skyld i en mindre kø, som strækker sig fra Aarhus S til ulykkesstedet. Seneste melding fra Vejdirektoratet går på, at rejsetiden er forlænget med op til 15 minutter. Trafikken forventes først at blive normal igen først på aftenen.

Publiceret 30 April 2019 17:39