Arkivfoto.

Arkivfoto.

Mørkklædt mand gik amok i nattelivet: Slog to personer i ansigtet

Politiet efterlyser voldsmand, der slog to personer i nat

To mænd blev i nat udsat for vold, da de klokken 04.41 befandt sig på Vestergade i det centrale Aarhus. Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Her blev de mødt af en mand, som gav de to personer på mænd på henholdsvis 19 år og 25 år knytnæveslag på kæbepartiet, så begge kom lettere til skade.

På overvågningen blev gerningsmandens signalement vurderet til at være: En mand på 20-25 år med mellemøstligt udseende, cirka 170 cm høj, iført sort kasket og sort jakke.

Har man oplysninger i sagen, kan politiet kontaktes på telefon 114.

jwh

Publiceret 27 April 2019 10:57