Der blev sendt adskillige ambulancer til færdselsuheld på Paludan-Müllers Vej.

Der blev sendt adskillige ambulancer til færdselsuheld på Paludan-Müllers Vej. Øxenholt Foto

Tre biler kørte sammen på Paludan-Müllers Vej

Harmonikasammenstød med tre biler lørdag eftermiddag

Lørdag eftermiddag klokken 14.16 skete der et færdselsuheld med tre biler i sydgående retning på Paludan-Müllers Vej i Aarhus Nord.

Det var et harmonikasammenstød, som opstod i forbindelse med nedbremsning for gult lys ved lyskrydset ved Ekkodalen.

Den forreste bilist bremsede godt 50 meter fra lyskrydset, da signalet skiftede til gult. Den bagvedkørende begyndte også at bremse, men den næste bil nåede ikke at bremse og kørte derfor op i den forankørende, der blev skubbet op i den forreste bil. Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Uheld trak lang kø på Paludan-Müllers Vej i Aarhus N.

Uheld trak lang kø på Paludan-Müllers Vej i Aarhus N. Øxenholt Foto

Der blev sendt tre ambulancer og en lægeambulance til uheldsstedet, men tilsyneladende var ingen af de implicere personer kommet til skade, idet døgnrapporten ikke melder om tilskadekomne. Uheldet gav derimod en del kø på Paludan-Müllers Vej.

Føreren af den forreste bil var en 53-årig mand. Den bagvedkørende var en 46-årig mand, og den bagerste var en 25-årig mand.

jr

Publiceret 14 April 2019 11:35