25-årig mand gik amok på en anden mand på diskotek i nat.

36-årig mand blev slået af en yngre mand, efter han havde kritiseret behandling af hunde. Foto: Adobe Stock

Mand fik slået brillerne af efter kritik af hundeejere

36-årig mand blev slået i ansigtet, efter han prøvede at forhindre en gruppe mænd i at tirre deres hunde

En 36-årig mand var ikke tilfreds med, hvordan en gruppe mænd behandlede deres hunde torsdag omkring kl.18.30 på parkeringspladsen tæt ved Fakta på Kappelvænget i Aarhus V.

Ifølge manden bad han dem stoppe med at tirre og provokere deres hunde og få dem til at være aggressive. Det fik en af mændene til at gå tæt på ham og råbe, han skulle blande sig uden om.

Den hidsige mands venner trak ham væk fra stedet, men kort efter vendte den aggressive mand tilbage og begyndte igen at råbe.

Da den 36-årige igen bemærkede, at han ikke var enig i måden at håndtere hundene på, reagerede manden ved at slå ham i ansigtet, så hans briller faldt af. Han slap dog umiddelbart med mindre knubs, oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Gerningsmanden beskrives som:

• Somalisk af udseende

• Ca. 20-25 år

• Ca. 190 cm høj, spinkel

• Sort hår

• Iført enten kasket eller hue, sort dunjakke, sorte bukser og sorte sko. Medbragte desuden en sort taske foran brystet, muligvis med skulderrem.

Publiceret 12 April 2019 12:36