Modelfoto

Modelfoto Foto: Adobe Stock

Politirapporten: 16-årig anmeldt for hashsalg i Åbyhøj

Uddrag fra Østjyllands Politis døgnrapport

Sigtet for hash og kniv

En opmærksom borger ringede søndag kl. 17.56 til politiet, da hun opdagede en dreng, som hun mente solgte hash på gaden ved Silkeborgvej i Åbyhøj. En patrulje kørte til stedet, og de fandt hurtigt frem til den 16-årige dreng, som anmelderen havde talt om.

Han blev visiteret, og i en bæltetaske fandt betjentene en lille mængde hash. Derudover fandt de også en skarp, knivlignende genstand. Det var ikke muligt at påvise, at drengen havde solgt hash, så han blev sigtet for besiddelse af hash og for at bryde knivloven. De sociale myndigheder og drengens forældre blev også kontaktet.

Færdsel

Natten til mandag kl. 00.30 blev en 24-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for spritkørsel, da han blev standset af en patrulje på Banevej i Mårslet.

Færdsel

Natten til mandag kl. 2.59 blev en 27-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for spritkørsel, da han blev standset af en patrulje på Herredsvej i Aarhus V.

Indbrud i private hjem

• På Skovvangsvej i Aarhus N begået søndag d. 7/4 mellem kl. 6.00 og kl. 6.45

• På Bøgegade i Aarhus N begået søndag d. 7/4 mellem kl. 00.00 og kl. 10.00

jr

Publiceret 08 April 2019 13:18