En 48-årig mand er sigtet for at true to bekendte på livet.

En 48-årig mand er sigtet for at true to bekendte på livet. Foto: Rigspolitiet

Mand truede bekendte med at skyde dem

48-årig mand fra Viby anholdt og sigtet for at true med at skyde to bekendte

En 48-årig mand blev søndag aften anholdt og sigtet for at have truet med at skyde en 35-årig mand og en 58-årig mand, som han kender.

De har til politiet forklaret, at han søndag ved 18-tiden var mødt op på deres bopæl i Aarhus-området og havde truet med at skyde dem begge med et jagtgevær, hvis de ikke gav ham de penge, han mente, de skyldte ham. Han havde dog ikke noget våben med og forlod stedet kort tid efter.

Østjyllands Politi oplyser, at den 48-årige mand halvanden time senere blev anholdt i sit hjem i Viby. Han er sigtet for at have truet de to mænd på livet.

jr

Publiceret 08 April 2019 12:54