Foto: Google Street View

Mand gik amok på Heidi’s Bierbar:

Gav bestyreren et knytnæveslag midt i ansigtet

En gæst på Hedi's Bierbar i Aarhus blev pludselig meget aggressiv

Det gik voldsomt for sig fredag aften på Heidi's Bierbar i Klostergade i Aarhus. Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Det startede omkring klokken 23.30, da en 25-årig mandlig gæst blev forsøgt bortvist af stedets bestyrer. Det fik den 25-årige mand til at blive så sur, at han valgte at give bestyreren et knytnæveslag midt i ansigtet.

Stedets dørmand kom til undsætning og fik i første omgang den 25-årige ud fra stedet, og da politiet efterfølgende var fremme, blev den 25-årige anholdt og taget med til Politigården, hvor han blev sigtet for vold.

jwh

Publiceret 30 March 2019 10:57