Fredag formiddag: Vindstød af stormstyrke i Østjylland
Det bliver en særdeles blæsende fredag formiddag med vindstød op til stormstyrke i Østjylland
DMI har fredag morgen udsendt et varsel om voldsomt vejr i Danmark fredag formiddag. Varslet gælder det nordvestlige Jylland, men også på Djursland råder DMI folk til at være opmærksom på, hvordan vejret udvikler sig i området.
Varslet handler om, at det bliver meget blæsende med vindstød op til stærk storm (vindstyrke 28 til 30 meter i sekundet) i Nordvestjylland. Ifølge DMI's byvejrsprognose kan vi forvente vindstød i stormstyrke (vindstyrke 22 til 25 meter i sekundet) i det østjyske i blandt andet Aarhus, Skanderborg, Hammel og altså ikke mindst på Djursland.
Blæsevejret begynder i den vestlige landsdel og bevæger sig i løbet af fredag morgen og formiddag ind over landet. Den kraftigste vind vil dog være rimelig kortvarig (1 til 4 timer), fordi lavtrykket, der er årsag til blæsten, bevæger sig hurtigt, og allerede over middag vil vinden begynde at aftage.
Publiceret 08 March 2019 08:15