Uligevægtig mand angreb ung kvinde på gaden.

Uligevægtig mand angreb ung kvinde på gaden. Foto: Adobe Stock

Dagens helt: Reddede 27-årig kvinde fra voldelig mand

Ung mand overmandede uligevægtig mand, der gik løs på tilfældig kvinde

Torsdag kl. 13.40 gik en 27-årig kvinde tur på Skelagervej i Aarhus N, da hun bemærkede to mænd, der skændtes. Den ene mand gik med en barnevogn, som den anden mand truede med at vælte, hvis han ikke forsvandt.

Den truende mand kastede herefter en flaske efter manden med barnevognen, og kvinden valgte at gå over på den anden side af vejen for at undgå at få kontakt med den aggressive mand.

Det lykkedes ikke, for pludselig løb manden hen til hende, råbte og slog ud efter hende, rev hende i hår og halstørklæde.

Heldigvis for kvinden havde en vaks 26-årig mand set episoden, og han kom straks til og fik overmandet den voldelige mand og tilbageholdt ham.

Politiet kom til og fik anholdt den voldelige mand, som var en uligevægtig 38-årig mand. Han blev sigtet for vold mod kvinden og for trusler på livet mod den 29-årige mand med barnevognen.

Herefter blev han kørt på Psykiatrisk Hospital, oplyser Østjyllands Politi.

jr

Publiceret 08 March 2019 20:14