Mand blev lagt i håndjern efter ophidset diskussion med politiet.

Mand blev lagt i håndjern efter ophidset diskussion med politiet. Modelfoto

Bilist råbte "hold kæft" lige ind i ansigtet på betjent

29-årig mand lagt i håndjern efter 'diskussion' med politiet

En 29-årig bilist endte med at blive lagt i håndjern efter en "diskussion" med politiet søndag aften kl. 20 på Paludan-Müllers Vej i Aarhus V.

En patrulje havde standset den mandlige bilist, som viste sig ikke at have noget kørekort. Østjyllands Politi oplyser, at han begyndte en længere diskussion med betjentene, der endte med at bede ham holde op med sit pjat

Det provokerede ham åbenbart så voldsomt, at han råbte til den ene betjent, han skulle holde kæft.

Bilisten ignorerede patruljens besked om at tale ordentligt og gik helt tæt på den ene betjent og råbte igen, han skulle holde kæft – denne gang lige ind i ansigtet på ham.

Han blev derfor anholdt, lagt i håndjern og sigtet for at køre bil uden førerret og for at fornærme politiet.

Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

jr

Publiceret 04 March 2019 11:58