Ekkodalens Spillebutik blev søndag aften udsat for røveriforsøg.

Ekkodalens Spillebutik blev søndag aften udsat for røveriforsøg. Foto: Localeyes.dk

Gæster og ansatte i spillehal truet med kniv af maskerede mænd

Butiksejer nåede at låse døren til spillehal og kontor, som gerningsmændene prøvede at sparke op

Spillehallen Mega Bet'n Play på Hammershusvej i det nordvestlige Aarhus blev søndag aften kl. 20.56 udsat for et røveriforsøg.

To mænd med hættetrøjer og hvide tørklæder for ansigterne kom ind og truede personale og gæster med kniv. Begge røverne var bevæbnede. Den ene med en stor kokkekniv og den anden med en mindre kniv eller skruetrækker.

Butiksejeren nåede at låse døren ind til selve spillehallen og et kontor, inden røverne kunne komme derind. De forsøgte at sparke døren ind, men da det ikke lykkedes, stak de af, oplyser Østjyllands Politi.

De to røvere beskrives som:

A: En kraftig mand på cirka 180-185 cm. Han var iført en grå Adidas hættetrøje med sorte striber under armene af mærket og sorte Nike sko. Han medbragte en stor kokkekniv.

B: En almindelig bygget mand på cirka 185-190 cm. Iført en grå sweatshirt, sorte overtræksbukser og sorte Nike sko. Han medbragte en mindre kniv eller skruetrækker.

Østjyllands Politi modtager oplysninger i sagen på telefon 114.

Se flere billeder og video på localeyes.dk

jr

Publiceret 24 December 2018 12:08