Foto: Aarhus Letbane

Foto: Aarhus Letbane

Taxa-chauffør dømt for at bryde færdselsloven flere gange i omdiskuteret letbane-kryds

62-årig mand idømt en bøde og tre års betinges frakendelse af kørekortet for at overtræde færdselsloven flere gange i det samme kryds

En 62-årig taxachauffør er mandag ved Retten i Aarhus blevet idømt en bøde på 3500 kroner og tre års betinget frakendelse af kørekortet for at tilsidesætte færdselsloven i det meget omdiskuterede kryds ved Mindet/DOKK1 i Aarhus. Det skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Den 62-årige mand er dømt for den 18. januar at have kørt ligeud i krydset via en venstresvingsbane for derefter at dreje til højre, hvor der var indkørsel forbudt, og fortætte imod kørselsretningen over letbaneskinnerne.

"Uanset hvor uhensigtsmæssigt man mener, et vejkryds er udformet, så skal man jo ikke tage loven i egen hånd og ignorere al afmærkning og skiltning. Netop i dette kryds kan det få fatale følger, fordi der er risiko for, at letbanen kommer kørende," siger specialkonsulent Mikhael Andersen i pressemeddelelsen fra Østjyllands Politi.

Østjyllands Politi havde sidste efterår/vinter særlig fokus på krydset ved Mindet/DOKK1, hvor politiet oplevede mange bilister, der overtrådte færdselsloven og ignorerede skilte og afmærkning med farlige situationer til følge. Sagen mod den 62-årige taxa-chauffør er den første sag, der er blevet prøvet i retten - men der er flere undervejs.

Som følge af dagens dom skal den 62-årige mand nu til en kontrollerede køreprøve.

jwh

Publiceret 29 October 2018 21:06