Foto: Rigspolitiet

Unge røvere efterlyses: Slog 21-årig og hev jakken af ham

Ung mand overfaldet og røvet på vej hjem fra byen i Aarhus

En 21-årig mand blev natten til søndag overfaldet på Strøget i Aarhus (Søndergade), da han sammen med nogle venner var på vej hjem fra byen.

En person, der gik bag ham, slog ham pludselig i hovedet og begyndte sammen med en anden person at hive jakken af den 21-årige. Det lykkedes de to personer at hive jakken af den 21-årige, som derefter løb væk. Senere gik han sammen med sine venner ud for at lede efter jakken, som de fandt i en skraldespand tømt for indholdet i lommerne. Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Ham der slog, beskrives som

    Afrikansk af udseende

    19-22 år

    175 cm høj

    Almindelig af kropsbygning

    Mørk hud og sort, mellemlangt hår

    Talte dansk

Den anden person var

    Dansk af udseende

    19-22 år

    180-182 cm høj

    Almindelig af kropsbygning

    Lys hud og brunt, mellemlangt hår

    Talte dansk

jr

Publiceret 22 October 2018 12:30