Foto: Rigspolitiet

Opmærksom detektiv: Rumænsk butikstyv taget på fersk gerning

Tyven fik tildelt en straksbøde på 2500 kroner

Søndag aften klokken 19.03 fik politiet en anmeldelse fra en butik på Rundhøjtorvet i Højbjerg, der havde taget en butikstyv på fersk gerning. Det skriver Østjyllands Politi i døgnrapporten.

En butiksdetektiv havde set den 26-årige mand tage cremer og make-up, som han puttede ned i sin taske. Politiet kom til stedet og kunne konstatere, at manden havde stjålet varer til en samlet værdi af 1500 kr. Han blev sigtet for butikstyveri, og da han var rumænsk statsborger fik han en straksbøde på 2500 kr.

Det oplyser Østjyllands Politi.

Publiceret 22 October 2018 16:56