Arkivfoto

I nat: Spillede så højt musik for åbne vinduer at politiet måtte tilkaldes

En 24-årig mand kontaktede to gange politiet for at få sin underbo til at stoppe med at spille høj musik

En 24-årig mandlig beboer i et lejlighedskompleks på Vibyvej i Åbyhøj endte i nat med at blive godt og grundigt træt af sin underbo. Klokken 02.24 i nat måtte han tilkalde politiet for at få underboen til at skrue ned for musikken. Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Allerede klokken 21.00 kontaktede den 24-årige mand første gang Østjyllands Politi for at anmelde, at underboen hørte høj musik. Den 24-årige mand blev i første omgang opfordret til selv at kontakte sin underbo, fremgår det af døgnrapporten.

Men klokken 02.24 ringede han igen til politiet, fordi musikken stadig spillede på fuld tryk for åbne vinduer, og han havde uden held forsøgt at få underboen i tale. Der blev sendt en patrulje, der tog en alvorssnak med den 35-årige underbo, der blev bedt om at skrue ned for musikken.

jwh

Publiceret 22 October 2018 16:38