Bilist stak af efter at have væltet cyklist i dette kryds.

Bilist stak af efter at have væltet cyklist i dette kryds. Foto: Google Maps

Bilist stak af: Vidner søges til færdselsuheld i Højbjerg

Bil svingede ind foran cyklist, der væltede og kom let til skade

Østjyllands Politi søger vidner til et færdselsuheld, der skete søndag 14. oktober kl. 20.45 i T-krydset Solbrinken/Grumstolsvej i Højbjerg.

En 55-årig mand har forklaret, at han kom cyklende i krydset, da en bil svingede ind lige foran ham til højre ad Solbrinken.

Den 55-årige mand væltede på sin cykel, men bilisten kørte blot videre uden at give sig til kende, hvilket er lovpligtigt, når man er involveret i et færdselsuheld.

Østjyllands Politi vil gerne høre fra vidner, der har set uheldet eller ved, hvem bilisten er. Politiet kan kontaktes på telefon 114.

Cyklisten kom let til skade ved uheldet.

jr

Publiceret 16 October 2018 13:55