Foto: Mostphotos

Politiet efterforsker brand i lejlighed som påsat

Østjyllands Politi blev søndag aften kaldt ud til en brand i det centrale Aarhus

Østjyllands Politi blev søndag klokken 21.37 kaldt ud til en brand på Langelandsgade i Aarhus C. Da politiet kom, var brandvæsenet allerede lykkedes med at slukke branden, der var opstået ved hoveddøren til en lejlighed i en etageejendom.

Ingen personer kom noget til i forbindelse med branden, der ikke nåede at sprede sig yderligere.

Østjyllands Politi efterforsker branden som påsat, oplyses det i døgnrapporten.

Publiceret 30 July 2018 11:00