Modelfoto

43-årig kvinde sparket i hovedet af ung mand

Overfald på åben gade i nat i Aarhus

Af
Jeppe Rafn

En 43-årig kvinde blev i nat overfaldet i Vestergade i Aarhus C af en 24-årig mand.

Det skete på gaden klokken 04.16, hvor kvinden blev slået og blandt andet også sparket i hovedet. Hun slap dog med knubs, oplyser politiet.

"Det skete mere eller mindre umotiveret," siger Østjyllands Politis vagtchef Per Bennekov.

Vagtchefen vil ikke svare på, om offeret og gerningsmanden kendte hinanden.

Den 24-årige mand blev anholdt efter overfaldet og vil blive sigtet for vold. Han er fortsat i politiets varetægt, men bliver løsladt senere i dag.

Publiceret 01 July 2018 10:43