En bilist kørte på tværs af vejen og ramte en lygtepæl her i krydset på Skanderborgvej ved Grøndalsvej i Viby. Foto: Google Street View

En bilist kørte på tværs af vejen og ramte en lygtepæl her i krydset på Skanderborgvej ved Grøndalsvej i Viby. Foto: Google Street View

Bil i høj fart kørte tværs over Skanderborgvej og ind i lygtepæl

Bilist kom på afveje, da han ville undvige en en anden bil

En 21-årig mandlig bilist kørte søndag eftermiddag galt i krydset ved Skanderborgvej og Grøndalsvej i Viby.

Han kom kørende frem mod krydset med 'høj fart' i 2. vognbane, oplyser Østjyllands Politi, da en anden bilist fra 1. vognbane trak ud i 2. vognbane.

LÆS OGSÅ: Interaktivt kort over ugens indbrud i Aarhus

Det lykkedes den unge bilist at undgå at ramme ind i den anden bil, men på grund af den høje fart kunne han ikke nå at bremse. Bilen fortsatte derimod diagonalt gennem krydset og over i den modsatte vejbane og videre ind over cykelsti og fortov for til sidst at ramme en lygtepæl.

Der kom heldigvis ingen personer til skade i forbindelse med færdselsuheldet, som skete søndag 1. april klokken 17.34.

 

Publiceret 02 April 2018 10:00