Ældre mand omkommet i brand i Aarhus

Det er formentlig lejlighedens beboer, der er fundet indebrændt

En person er død efter en brand i en lejlighed i Thunøgade i Aarhus C.

Brandvæsnet blev kaldt ud til branden lørdag klokken 16.56 og fandt en person død i en seng.

LÆS OGSÅ: 16-årig fodgænger brækkede benet ved påkørsel i trafikeret kryds

Det har ikke været muligt at identificere den afdøde person, men politiet formoder, det er lejlighedens beboer, som er en mand på 79 år.

"Vi har en mistanke om, at branden er opstået ved rygning i sengen," fortæller Østjyllands Politis vagtchef Peter Hunniche.

 

Publiceret 01 April 2018 09:45