Tyven kom ind og stak af via Sallings indgang i Ferdinand Sallings Stræde, der ses til højre i billedet. Foto: Google Street View

Tyven kom ind og stak af via Sallings indgang i Ferdinand Sallings Stræde, der ses til højre i billedet. Foto: Google Street View

Tyv afmonterede og stjal kasseapparat i Salling

Politiet efterlyser tyv med en karakteristisk gang

En målrettet tyv afmonterede mandag eftermiddag hurtigt et kasseapparat i hælebaren Mister Minit i stormagasinet Salling i Aarhus. Han var kommet ind ad indgangen i Ferdinand Sallings Stræde og stak af samme veje med kasseapparatet.

Det var dog med en vagt i hælene, så tyven enten tabte eller smed kasseapparatet fra sig under flugten, så der lå sedler og mønter på jorden. Vagten anmeldte tyveriforsøget mandag klokken 13.48.

LÆS OGSÅ: Mand med hanekam efterlyses for vold i Jægergårdsgade

Østjyllands Politi hører gerne fra vidner, der har set tyven. Han var brun i huden, cirka 170 centimeter høj og havde en karakteristisk gang, hvor højre fod pegede ind mod venstre fod.

Han var iført sorte sko, grå joggingbukser, mørkeblå jakke, sort tophue og sorte handsker med skelet langs fingrene

jr

 

Publiceret 30 January 2018 13:00