Arkivfoto

Arkivfoto

Træls 21-årig anholdt:

Nægtede at forlade pub

21-årig mand kom i karambolage med gæst på Old Irish Pub

En 21-årig mands ihærdige forsøg på at blive på Old Irish Pub i Kannikegade i Aarhus endte i nat med en anholdelse og sigtelse for at forstyrre den offentlige orden. 
Dørmændene på stedet tilkaldte politiet klokken 03.53, after at have tilbageholdt den 21-årige.
Ifølge den ene dørmands forklaring, havde han bortvist den 21-årige, fordi en gæst havde gjort opmærksom på, at han generede andre.
LÆS OGSÅ: Berusede unge i bil bragede igennem to villahaver i Højbjerg
Men den 21-årige var umiddelbart ikke indstillet på, at aftenen skulle ende og forsøgte flere gange at komme ind igen.
Ifølge dørmanden afstedkom det, at den 21-årige råbte en del skældsord og skubbede ham i brystet. Det fik til sidst dørmændene til at tilbageholde ham og tilkalde politiet. 
Da betjentene forsøgte at få sig en snak med den 21-årige, var han dog mere fåmælt. Han forklarede, at han ikke kunne huske, hvad der var sket, men han slap altså ikke for at få en sigtelse på sig.
dp

Publiceret 26 January 2018 14:58