14-årige piger på tyvetogt i flere butikker

To piger begik butikstyveri hos Salling, Magasin og Normal

To 14-årige piger blev torsdag eftermiddag klokken 16.18 taget for butikstyveri i Salling i Aarhus C.
En opmærksom ekspedient kunne genkende pigerne fra en episode i tirsdags, hvor der var blevet stjålet forskelligt undertøj fra butikken.
Personalet holdt derfor øje med pigerne, da de sammen gik ind i et prøverum. Og da de forlod det, lå der ganske rigtigt flere alarmer, som var klippet ud af tøjet.
LÆS OGSÅ: Hashpåvirket 17-årig bag rattet: "Bilen kørte af sig selv"
En vagt bad pigerne gå med til et baglokale, indtil politiet kom. Her erkendte de tyveriet, som ikke kun var gået ud over Salling.
Også Magasin og Normal havde haft besøg. Alle koster blev leveret tilbage, og begge piger blev sigtet for butikstyveri. 
Betjentene kørte dem hjem til deres forældre, der blev orienteret.
dp

Publiceret 26 January 2018 15:51