Foto: Localeyes

Foto: Localeyes

Væltet lastbil på E45 kørte med 23 tons mandariner

Trafiksituationen er stadigvæk ekstraordinær på E45 i sydgående retning Se flere fotos og video på Localeyes.dk

Det er en væltet udenlandsk sættevogn læsset med 23 tons mandariner, der her tirsdag morgen er skyld i den kaotiske og ekstraordinære trafiksituation på E45 i sydgående retning.
LÆS OGSÅ: Lastbil holder på tværs - E45 spærret i sydgående retning ved Horsens
Den tungt læssede lastbil kørte galt tirsdag morgen klokken 04.38 i nordgående retning lidt nord for afkørsel 58, Hedensted. Chaufføren mistede af ukendte årsager kontrollen med lastbilen, der kom i slinger, ramte autoværnet og endte med at lægge på siden og spærre de sydgående spor.
Motorvejen har hele morgenen været fuldstændig spærret i den sydgående retning, hvor der meldes om en kø på 10 kilometer, der strækker sig langt nordpå.
"Trafikanterne bliver ledt væk fra motorvejen, og vi prøver at lede trafikken bagud på motorvejen," oplyser vicepolitiinspektør Poul Steffensen, Sydøstjyllands Politi.
Den store lastbil er blevet skubbet ind i den ene side, men politiet kan ikke sætte et tidspunkt på, hvornår trafikken igen vil være normal.
LÆS OGSÅ: Nu begynder arbejdet på E45 og hastigheden sænkes til 80 km/t
I forbindelse med, at lastbilen har ramt autoværnet i midterrabatten og er røget over i den modsatte vejbane, er der ødelagt 250 meter autoværn i midterrabatten, oplyser politiet.
Ifølge politiets oplysninger skal de 23 tons mandariner omlæsses.
Det var som nævnt en udenlandsk sættevogn, der kørte galt. Der var to udenlandske mænd i lastbilen. Politiet kan ikke på stående fod oplyse deres nationalitet.
Se flere fotos og video på Localeyes.dk
 

Publiceret 23 January 2018 09:00