Arkivfoto.

Arkivfoto.

Snedigt tricktyveri:

Hjælpsom mand stjal fra mor med barnevogn

Mand stjal dankort og hævede 8.000 kroner på det

For tredje gang på tre dage har Østjyllands Politi fået anmeldelse om tricktyveri i Aarhus. De seneste dage har det været ældre kvinder i Egå, der har været udsat for tricktyvenes snedige tricks. Lørdag formiddag var det så en mor på 33 år i det centrale Aarhus, som fik franarret sit dankort. Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.   
LÆS OGSÅ: Politiet efterlyser vidner: Endnu en ældre kvinde udsat for tricktyveri
Den 33-årige kvinde blev udsat for tricktyveriet, da hun skulle med toget fra Aarhus Hovedbanegård lørdag klokken 11.45. En fremmed mand kom hen og ville hjælpe kvinden med at få hendes barnevogn op i toget. Til trods for, at kvinden flere gange bad manden, om at sætte barnevognen ned, så hørte han ikke efter.
LÆS OGSÅ: 67-årig kvinde død i alvorlig trafikulykke
Under episoden fornemmede kvinden, at der stod to andre personer bag hende, som manden blev ved med at se hen på. Efterfølgende opdagede kvinden, at hendes pung var blevet stjålet fra jakkelommen, og der var blevet hævet 8.000 kroner fra hendes kreditkort.
Fredag blev en 75-årig kvinde udsat for tricktyveri, da hun var ude at handel i Netto på Stavneagervej i Egå, og dagen forinden gik det ud over en 66-årig kvinde foran Føtex i Egå. 
jwh

Signalement

Den fremmede mand blev beskrevet som:

Østeuropæisk af udseende

35-37 år

180 cm. høj

Spinkel kropsbygning

Lys i huden

Kort brunt hår, der var redt tilbage

Talte gebrokkent engelsk

Manden havde en lille kuffert på hjul med sig

Publiceret 21 January 2018 10:15