Modelfoto

Modelfoto

Psykisk ustabil 60-årig er blevet fængslet:

Truede cafémedarbejder på livet med kniv

Ældre mand er blevet varetægtsfængslet for at vifte og true med en kniv

En mand på 60 år er i dag blevet varetægtsfængslet i fire uger i surrogat på en psykiatrisk afdeling. Det blev han i et grundlovsforhør i Retten i Aarhus, hvor han blev fremstillet og sigtet for at bære kniv og true en person på livet med kniv. Selv nægtede manden at være skyldig, og han tog forbehold for at kære varetægtsfængslingen.

Den 60-årige bliver fængslet på en psykiatrisk afdeling, fordi dommeren vurderer, at han ikke egner sig til sat sidde i et almindeligt fængsel.
Som lokalavisen tidligere i dag har skrevet, blev den 60-årige mand anholdt i går aftes, efter han havde truet en ansat på Cross Café ved åen i Aarhus med at skære ham med en kniv, som han holdt frem for sig.
LÆS OGSÅ: Drama på Cross Café: Medarbejder truet med kniv
Den ældre mand var kommet ind på caféen og viftede med kniven rettet mod nogle drenge, der sad og spiste. Medarbejderen hjalp drengene væk og bad den 60-årige om at gå, hvorefter han altså truede medarbejderen med kniven.
Politiet fik kort tid efter fat på den 60-årige mand, som havde forladt caféen og smidt kniven fra sig.
 
jr
 

Publiceret 19 January 2018 13:00