Foto: Jens Berg Thomsen

Foto: Jens Berg Thomsen

Drama på Cross Café:

Mand med kniv truede person på livet

En 60-årig mand er sigtet for at have truet en person på livet med kniv torsdag aften på Cross Café i Aarhus

Der udspillet sig et mindre drama torsdag aften på Cross Café ved åen i Aarhus. Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten. 
Klokken 20.12 modtog Østjyllands Politi en anmeldelse om, at en person truede nogle mennesker med en kniv ved Cross Café ved åen i Aarhus. Da en patrulje var fremme kort tid efter, pegede flere vidner betjentene i retning af den formodede gerningsmand, der netop var gået fra stedet.
Da betjentene var tæt på, smed manden en kniv fra sig. Der var tale om en hobbykniv, som blev samlet op af den ene betjent, mens den anden fortsatte efter manden. Den 60-årige blev anholdt klokken 20.18 og kørt til stationen.
En medarbejder på Cross Café forklarede, at den 60-årige var kommet ind på caféen og viftede med en kniv rettet mod nogle unge drenge, som sad og spiste. Medarbejderen fik drengene op på 1. salen og bad manden om at gå. Ifølge medarbejderens forklaring fik det manden til at gå frem mod ham og true med at skære ham med kniven. Derefter forlod manden caféen til fods.
Fredag klokken 11.00 fremstillet den 60-årige mand for Retten i Aarhus, hvor han er sigtet for at true nogen på livet med en kniv og for at bære kniv.
jwh

Publiceret 19 January 2018 10:45