Modelfoto

Modelfoto

Politiet slog dør ind til lejlighed på Vestre Ringgade

52-årig mand sigtet for narkosalg

Efter et anonymt tip om, at der foregik narkosalg, troppede politiet torsdag klokken 17.15 op ved en lejlighed i Aarhus C. Betjentene bankede på og råbte, de var fra politiet, men da der ikke blev åbnet, slog de døren ind.
Den 52-årige mandlige beboer var hjemme og forklarede, han ikke kunne åbne, fordi han havde siddet på toilettet.
LÆS OGSÅ: Hidsig mand med hash modsatte sig anholdelse
Inde i lejligheden blev betjentene mødt af en kraftig hashlugt, oplyser Østjyllands Politi, og beboeren blev bedt om at vise stoffer frem. Han fandt frivilligt noget amfetamin og hash frem, og derudover fandt politiet selv nogle stoffer og en vægt med stofrester på.
Den 52-årige mand blev anholdt og sigtet for narkosalg, selvom stofferne ifølge ham var til eget forbrug.
jr
 

Publiceret 19 January 2018 18:00