Politiet fandt patronhylstre i går aftes.
Foto: ØXENHOLT FOTO

Politiet fandt patronhylstre i går aftes. Foto: ØXENHOLT FOTO

Politiet efter skud-episode:

Ingen grund til bekymring

Ifølge politiinspektør René Raffo, Østjyllands Politi, skal man ikke være bekymret for at færdes i området, hvor der i går blev affyret skud

Efter sommerens store bandekonflikt i den vestlige del af Aarhus, hvor der blev affyret flere skud, kunne gårsdagens skudepisode ved Herredsvej nok godt få de bekymrede miner frem igen. Men ifølge politiinspektør René Raffo fra Østjyllands Politi, så skal man ikke være bekymret for at færdes i området. 
"Nej, det skal man ikke. Det her er ikke noget, der relaterer sig til den almindelige borger. Slet ikke," siger han til TV2 Østjylland.
Skudepisoden fandt sted i går ved Herredsvej i det vestlige Aarhus, hvor en 23-årig mand på en scooter angiveligt blev påkørt bevidst af en personbil. Politiets teknikere på stedet fandt efter ulykken patronhylstre liggende på vejen. 
Tidligere i dag har Østjyllands Politi oplyst til Lokalavisen Aarhus, at den 23-årige mand, der blev kørt ned, er kendt af politiet, og at man betragter episoden som et internt opgør mellem to grupperinger.
Ifølge politiinspektør René Raffo er det dog for tidligt i efterforskningen at sige, om der er tale om et decideret bandeopgør, som det man så i sommer. 
Politiet ved endnu ikke, hvem der affyrede skuddene, og om de var rettet mod manden på knallerten.
jwh
 

Publiceret 04 January 2018 19:15