Foto: Google Street View

Foto: Google Street View

Tyv slog butiksansat i maven

46-årig mand blev sur, da medarbejdere konfronterede ham med butikstyveri

En 46-årig mand blev i går klokken 10.50 anholdt og sigtet for både butikstyveri og vold efter at have slået en Føtex-medarbejder i maven.
Den 46-årige stjal nogle elpærer og en pakke frikadeller fra Føtex i Frederiks Alle i Aarhus og stak af fra stedet. Personalet fandt ham på fortovet ude foran butikken, hvor han stod og spiste frikadellerne, oplyser Østjyllands Politi.
De bad ham følge med ind i butikken, hvilket gjorde ham sur, så han blev aggressiv og råbte af medarbejderne.
Han fulgte dog med, men slog pludselig den ene medarbejder i maven.
Da politiet kort efter kom frem, blev den 46-årige mand sigtet for butikstyveri og for vold.
jr
 

Publiceret 04 January 2018 14:00