Knivdrab i Hasle:

20-årig fængslet for manddrab

Den unge mand, der blev dræbt ved knivstik onsdag aften er nu identificeret

En 20-årig mand er blevet varetægtsfængslet i fire uger i forbindelse med det knivdrab, der fandt sted onsdag aften på Ryhavevej i Hasle i Aarhus V.
Det skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Den 20-årige, som blev anholdt sammen med en 18-årig mand natten til torsdag klokken 01.38, blev i dag fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Aarhus, og her mente dommeren altså, at der var grundlag for varetægtsfængsling.
Østjyllands Politi har sigtet ham for manddrab.
I mellemtiden er den dræbte også blevet identificeret som værende en 27-årig mand.
Hans pårørende er blevet underrettet.
Det fremgår ikke af pressemeddelelsen, om den 18-årige, der blev anholdt i nat, er blevet løsladt, eller om han bliver sigtet i sagen.
dp

Publiceret 19 January 2017 16:39