25-årig mand overfaldet i Grønnegade:

Blev tildelt flere slag i baghovedet med flaske

Tre-fire mænd begik overfaldet søndag morgen

En 25-årig mand blev søndag morgen udsat for et meget voldeligt overfald på Grønnegade i Aarhus C. 
Mellem klokken 8.00 og 8.30 gik han forbi en gruppe af tre-fire mænd i alderen 25 til 30 år, som råbte efter ham.
Den 25-årige standsede op og vendte sig om, da en mand (A) gik om bag ham og tildelte ham tre-fire slag i baghovedet med en flaske, indtil den gik itu.
Ifølge politiets døgnrapport blev den 25-årige svimmel og bøjede sig forover, hvorefter formentlig A og B gav tildelte ham flere knytnæveslag i ansigtet.
Politiet vil meget gerne høre fra vidner til overfaldet. Eventuelle vidner bedes kontakte Østjyllands Politi på 114.
De to af mændene beskrives som:
 A:

  • afrikansk af udseende
  • 25-30 år
  • 187-190 cm
  • almindelig af bygning
  • sort i huden
  • kort hår
  • iført: sort lang jakke, mørkeblå cowboybukser
  • talte dansk med accent
B:
  • dansk af udseende
  • 25-30 år
  • 187-190 cm
  • kraftig af bygning
  • hvid i huden
  • lyst, kort hår
  • iført: sort tøj
  • talte dansk
dp

Publiceret 02 January 2017 10:16