Kanyle-truende røver er varetægtsfængslet i fire uger

Østjyllands Politi har sigtet 24-årig for røveri mod 7Eleven på Immervad torsdag morgen

Af
Louise Nyvang Burmeister

Østjyllands Politi fremstillede torsdag i grundlovsforhør en 24-årig mand, der er sigtet for røveri torsdag morgen kl. 05.56 mod 7Eleven, Immervad i Aarhus.
Han truede med en brugt kanyle og fik udleveret et kontantbeløb.

Den sigtede kørte fra stedet i bil og lavede kort tid efter et færdselsuheld ved at bakke ind i en anden bil.
Han er derfor også sigtet for kørsel uden førerret under påvirkning af euforiserende stoffer. Han blev varetægtsfængslet i fire uger.

null

Publiceret 13 November 2015 11:00