Modelfoto.

Modelfoto.

Politiet i forhøjet beredskab:

Jagter blotter i det sydlige Aarhus

Onanerende mand på spil for sjette gang i Aarhus

Af
Kim Andersen

Kim S. Andersen

Den mand, som de seneste døgns tid har forulempet unge kvinder i det sydlige Aarhus ved at onanere foran dem, fortsætter sin færd. 
Østjyllands Politi oplyser, at der er er kommer yderligere anmeldelser på gerningsmanden, som bruger samme fremgangsmåde. 
Senest i går aftes klokken 19.36, hvor en 20-årig kvinde på Jyllands Alle/ Havreballe Skovvej bemærkede gerningsmanden, der først passerede hende, og som efterfølgende vendte bilen om, så den havde front mod hende. Da kvinden nåede frem til bilen kunne hun se, at pågældende sad med benklæderne trukket ned samtidigt med at han onanerede. Kvinden kunne give en fin beskrivelse af såvel køretøj som gerningsmand, så politiet har nu et rigtigt godt grundlag for at finde frem til gerningsmanden. 
Med gårsdagens episode er der nu kommet seks anmeldelser ind på, hvad Østjyllands Politi formoder er den samme gerningsmand. 
Søndag 28. juni klokken 18.55 var han på spil i Sønderhøj ved Viby Station, hvor en 23-årig kvinde oplevede samme episode med manden, der  beskrives som:
Mand, mellemøstlig af udseende, 25-30 år, rundt ansigt, kraftig/fedladen af bygning, kort, sort hår. Han var iført sort t-shirt og mørke bukser. Talte engelsk muligvis med hollandsk accent, kørende i sort VW Golf.
"Hvis man ser en ældre, sort VW Golf holde ved et busstoppested, må man gerne tage et foto og kontakte os," opfordrer Politikommissær Vagn Martinussen fra Østjylland Politi.
Han oplyser, at der køres ekstra patruljevogne i det sydlige Aarhus med henblik på at fange manden.
Oplysninger om de mange tilfælde af blufærdighedskrænkelser kan gives til Østjyllands Politi på telefonnummer 114.

Publiceret 01 July 2015 10:15