Det er ikke kun rejser men blandt andet også tøj og elektroniske gavekort, som der er købt på stjålne kort.

Det er ikke kun rejser men blandt andet også tøj og elektroniske gavekort, som der er købt på stjålne kort.

Købte luksusrejser på stjålne kreditkort

Op mod 50 personer er involveret i svindel med stjålne kreditkort

Af
Christina Johansen

Christina S. Johansen

Computere og andet udstyr, der mistænkes for at være brugt til databedrageri, blev i går taget med af Østjyllands Politi, da de ransagede ti adresser primært i Brabrand.
Østjyllands Politi har gennem længere tid efterforsket mange personer, der mistænkes for at have bestilt dyre rejser med brug af stjålne, udenlandske kreditkortoplysninger. Personerne har enten selv rejst eller har mod betaling bestilt rejsen til andre personer.
”Bedragerierne har efterfølgende medført, at de udenlandske kreditkortudstedere har afvist betalingen, såkaldt chargeback, hvilket indtil videre har kostet et enkelt rejseselskab over 400.000 kroner,” lyder det i en pressemeddelelse fra Østjyllands Politi.
Cirka 15 personer er blevet afhørt, og flere af dem er blevet sigtet. Tre af hovedpersonerne i bedrageri-netværket, to brødre på 23 og 25 år samt deres fætter på 22 år, blev torsdag fremstillet i grundlovsforhør. Alle tre bor i Brabrand eller har stærke familiemæssige relationer hertil. Yderligere en bagmand eftersøges desuden.
Foruden rejser har netværket købt og videresolgt blandt andet beklædning og elektroniske gavekort. Politiet forventer, at de beslaglagte computere vil føre til langt flere sager.
Op mod 50 personer, primært fra Brabrand-området, kan i den nærmeste fremtid se frem til en henvendelse fra politiet, og der venter sigtelser til mindst halvdelen af dem.

null

Publiceret 08 January 2015 10:15