Rotter lever i kloakkerne under Aarhus. Aarhus Kommune modtog sidste år 5297 anmeldelser om rotter. De forventer at modtage det samme antal i år.

Rotter lever i kloakkerne under Aarhus. Aarhus Kommune modtog sidste år 5297 anmeldelser om rotter. De forventer at modtage det samme antal i år.

Rotter er ligeglade med vejrudsigten

Rotterne i Aarhus har ikke formeret sig i den varme sommer

Af
Line Hitz

De piber, lugter fælt og er stort set aldrig velkomne. Rotten er en udskældt race, som lever sit eget liv i kloakrørene under byen, mens verden haster forbi. Selvom det har været en varm sommer med bagende solskin og blå himmel har det ikke medført flere rotter i de aarhusianske, skraldespande, butikker, boliger og institutioner.
“Vi oplever ikke flere henvendelser, fordi det har været varmt. Rotterne er ligeglade med, om det er 30 grader over jorden eller frostgrader,” fortæller Tonny Thomsen, assistent ved Rottebekæmpelsen i Aarhus Kommune.
Skybrud er et af de vejrfænomener som ofte følger med en varm sommer, men regn og overfyldte kloakker får heller ikke rotterne frem fra deres underjordiske skjul.
“Hvis kloakkerne bliver overfyldte, er der enkelte rotter, som kommer ud, men flertallet drukner og bliver senere fundet døde i rensningsanlæggene,” siger Tonny Thomsen.
Rottebekæmperne kan alligevel ikke bare læne sig tilbage.
“Det er ikke noget, vi kan mærke, hvis der har været skybrud, da rotterne har reetableret sig igen inden for to til tre måneder,” forklarer Tonny Thomsen. 
I 2013 fik Aarhus Kommune 5297 anmeldelser om rottebesøg, og de forventer at komme op på det samme antal i år.


null

Publiceret 26 August 2014 09:00