Rockere festede uden ballade i Aarhus

Af
Af Christina S. Johansen

På 2012's sidste aften tjekkede Østjyllands Politi op på en fest på Bryggervej i Aarhus. Festen blev holdt af Hells Angels Danmark og Hells Angels Malmø, som udover nytåret desuden fejrede fælles 20-årsjubilæum.
Østjyllands Politi var ikke de eneste, som var til stede ved festen. Der var indhentet assistance fra landets øvrige politikredse samt udenlandsk politipersonale.
Politifolkene tjekkede deltagerne til festen, og mindst 300 personer fra både Danmark og 17 andre lande var i kontakt med ordensmagten.
Det blev dog ikke til nogen ballade.
"Alt er forløbet stille og roligt i god ro og orden på stedet," lyder det fra Østjyllands Politi.
Dog blev en person fra Østrig anholdt for overtrædelse af våbenloven. Han blev løsladt efter at have betalt sin bøde kontant, sådan at han atter kunne deltage i festen. 
Derudover var der kun få sager, som alle blev afsluttet på stedet, oplyser Østjyllands Politi.

null

Publiceret 01 January 2013 15:00