Vendte tilbage til værtshus med kniv og stak mand ned

Skænderi på værtshus udviklede sig til knivstikkeri

Af
Søren Bjerg Nielsen

Opdateret onsdag klokken 17:30
Et skænderi mellem en 35-årig og 38-årig mand på et værtshus i Vestergade i Aarhus udviklede sig på blodigste vis i går omkring klokken 13.16, oplyser Østjyllands Politi.
I første omgang blev den 35-årige bedt om at forlade stedet af personalet, hvilket han også gjorde. Men freden varede kort.
Blot et kvarter senere vendte han tilbage til værtshuset, hvor han med en stor kniv gik til angreb på den 38-årige og stak ham i maven, fortæller poltikommisær Mogens Brøndum fra Østjyllands Politi.
Efter det voldsomme overfald fik personalet og gæsterne fat i den 35-årige og vristet kniven fra ham. Politi og ambulance blev tilkaldt, og den 35-årige blev anholdt.
Den 35-årige knivstikker er onsdag blevet varetægtsfængslet i fire uger i surrogat.
Den 38-årige mand er ikke i livsfare.

null

Publiceret 18 May 2011 17:30