Masseslagsmål foran bar

Fire mænd anholdt i forbindelse med slagsmålet

Af
Af Hanne Vammen

I nat kl. 02.14 på Åboulevarden i Århus ved indgangen til en bar opstod der et større slagsmål mellem nogle unge mennesker og stedets dørmænd.
I forbindelse med slagsmålet blev to mænd på 32 og 30 år anholdt for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, da de nægtede at efterkomme politiets anvisninger om at forlade stedet.
En 23-årig mand blev desuden anholdt og sigtet for vold mod tjenestemand, idet han tildelte én af betjentene et knytnæveslag i ansigtet. Den 23-årige blev løsladt efter afhøring.
En 18-årig mand blev også anholdt sigtet for at fornærme én af betjentene. Den 18-årige blev også løsladt efter afhøring.

null

Publiceret 07 November 2010 10:30