Politiets døgnrapport fra onsdag til torsdag

Indbrud i virksomhed på Frederiksgade
Køkkenvindue brudt op med koben, hvorefter et gitter blev revet af. Der blev stjålet kontanter og værktøj i form af en Dewalt skruemaskine, og en Dewalt slagboremaskine.

Indbrud i forretning på De Mezas Vej
Sket mellem tirsdag 23. februar kl. 16:20 og onsdag 24. februar kl. 04:49
Adgang via knust rude. Der blev stjålet kontanter fra et kasseapparat.

Indbrud i privat beboelse på Bülowsgade
Sket onsdag 24. februar kl.16:00 og 20:15
Havedør brudt op. Der blev stjålet en bærbar pc og en pung. En 34-årig mand blev anholdt for indbruddet kort efter i en kiosk, hvor en vaks ekspedient havde bemærket det mistænkelige i, at der stak en køkkenkniv ud af mandens jakkeærme. Den tilkaldte patrulje konstaterede, at den 34-årige også var i besiddelse af en plastpose indeholdende en bærbar pc, som han erkendte at have stjålet. Effekterne blev leveret tilbage til rette ejermand.

Tyveri fra taske på Søndergade
Sket onsdag 24. februar 15:20
En 64-årig kvinde fik frastjålet sin pung, da hun var på indkøb i Salling. En vagt i stormagasinet overværede dog tyveriet og tilbageholdt tyvene, to rumænske kvinder på 35 og 29 år. De benyttede en velkendt metode, hvor den ene holder en beklædningsgenstand op for sig for at afskære seancen for evt. vidner, mens den anden fisker pungen op fra offerets taske. De blev herefter anholdt af en tilkaldt patrulje.

Indbrud i privat beboelse på Trillegårdsvej
Sket mellem tirsdag 23. februar kl. 19:00 og onsdag 24. februar kl. 02:00
Adgang via åbentstående vindue. Der blev stjålet en spansk guitar og epilepsimedicin.

Indbrud i virksomhed True Agerøvej i Tilst
Sket torsdag 25. februar mellem 02:30 og 02:45
Aluminiumsport opbrudt. Det vides ikke p.t. om der er stjålet noget.


Publiceret 25 February 2010 11:15