Våbentyve forsvandt med våbenskab

Ved et indbrud i en privat beboelse på Skagensvej i Egå er der stjålet et våbenskab med tre glatløbede haglgeværer og en Varberger jagtriffel.

Af
Af Mogens Greve

I tidsrummet fra onsdag kl. 18 til fredag kl. 15.50 er der i en privat beboelse på Skagensvej i Egå stjålet tre glatløbede haglgeværer og en Varberger jagtriffel.
Ukendte gerningsmænd kom ind ved at bryde et soveværelsesvindue op, og udover det stjålne våbenskab er der stjålet smykker og Dankort.
Østjyllands Politi er af hensyn til efterforskningen generelt ikke særlig meddelsomme angående våbentyverier.
Det gælder eksempelvis spørgsmålet, om tyvene er gået målrette efter våbenskabet eller bare har været ”heldige”.

Mærkbart fald at våbentyverier
Politiassistent Jan Poulsen ved Østjyllands Politi fortæller, at der efter ikrafttrædelsen af en ny lov om opbevaring af våben i 2000 er sket et mærkbart fald af våbentyverier.
”Det nye i loven er, at våben i dag skal opbevares i et fastboltet og godkendt våbenskab,” fortæller han.
Våbnene må gerne være samlede, og der må også gerne opbevares ammunition i skabet.

Publiceret 26 January 2010 11:15