Politiets døgnrapport fra søndag til mandag

Uddrag af Østjyllands Politis døgnrapport fra søndag 10. januar til mandag 11. januar

Af
Af Christina S. Johansen

Brand i øvrigt i Brabrand - Edwin Rahrs Vej
Søndag 10. januar - anmeldt kl. 06:38
Sket: 10/01/2010 06:38
Der blev anmeldt brand i et klasseværelse. En rude var blevet knust og der var ild i bøger i en vindueskarm. Brandvæsnet tilkaldt og slukkede ilden. Branden undersøges nærmere.
Indbrud i privat beboelse i Solbjerg - Hvilsted Hvilstedvej
Søndag 10. januar - anmeldt kl. 08:11
Sket: 09/01/2010 00:00 - 10/01/2010 07:15
Knust rude i dør. Der blev stjålet en bærbar PC af mrk, ”Acer” samt en lysebrun pung med mørkebrunt mønster.
Indbrud i virksomhed i Åbyhøj - Frejasvej
Søndag 10. januar - anmeldt kl. 11:20
Sket: 08/01/2010 15:30 - 10/01/2010 09:30
Hængelås klippet over. Der blev stjålet kabler på tromler.
Spirituskørsel i Højbjerg - Pottemagertoften
Søndag 10. januar - anmeldt kl. 16:04
Sket: 10/01/2010 16:04
En politipatrulje bragte en 41-årig bilist til standsning i Pottemagertoften. Bilisten skønnedes spirituspåvirket, hvorfor han blev indbragt til lægeundersøgelse og afhøring på politigården. Han blev senere løsladt.
Indbrud i kælder-/lofts-/pulterrum i Risskov - Tjelevej
Søndag 10. januar - anmeldt kl. 16:15
Sket: 02/10/2009 15:00 - 10/01/2010 16:00
Låsebeslag afbrækket. Der blev stjålet en DVD afspiller, stor gryde samt personlige papirer.
Færdselsuheld med personskade (færdselsdrab) i Malling - Oddervej
Søndag 10. januar - anmeldt kl. 21:03
Sket: 10/01/2010 21:03
En 23-årig bilist påkørte en 44-årig kvindelig fodgænger. Kvinden havde formentlig krydset Oddervej ved Bredgade, hvorunder den 23-årige påkørte hende. Kvinden afgik efterfølgende ved døden. Den 23-årige bilist havde kørselsforbud forud for uheldet.

Publiceret 11 January 2010 09:20