Foto: Ritzau Foto/Jens Dresling
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

VM-eventyr slut: Anders Antonsen slået ud i ottendedelsfinalen

Aarhusianeren blev overvundet af indiske Srikanth Kidambi

"Jeg er ikke tilfreds, før jeg er verdensmester," udtalte den aarhusianske badmintonkomet Anders Antonsen til Lokalavisen Aarhus, før han skulle i ilden til sin første VM-slutrunde nogensinde.

Men den ambitiøse herre må nu vente i hvert fald to år, før tilfredsheden kan indfinde sig, for torsdag eftermiddag blev Anders Antonsen slået ud af VM i Glasgow.

Den 20-årige badmintonspiller klarede sig videre til ottendedelsfinalen med to sikre sejre, men her sluttede eventyret brat mod indiske Srikanth Kidambi.

Antonsen halsede pointmæssigt hele tiden efter sin indiske overmand og tabte i to sæt med 21-14 og 21-18.

Den 24-årige inder var favorit qua sin seedning som nummer otte. Antonsen var seedet som nummer 14.

Med Anders Antonsens nederlag er der blot en enkelt dansker tilbage i herresingle ved VM i badminton, nemlig Viktor Axelsen, der er seedet som nummer tre.

 

Publiceret: 24. August 2017 14:55

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Aarhus

ANNONCER
Se flere
Lokalavisen Aarhus
Seneste
Lokalavisen Aarhus
Mest læste
Lokalavisen Aarhus
112
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt