Superfan Vibeke Kilian fejrer Bakken Bears' DM-guld med tatovering
14 gange tidligere har superfan af Bakken Bears, 45-årig Vibeke Kilian, været forbi ’Miss G Tattoo’ i Søndre Ringgade for at få tatoveret årstal og en stjerne for hvert et mesterskab, som basketheltene har sikret sig. Foto: Jeppe Kristensen
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Video: Bears' DM-guld betyder alt for Vibeke - også ny tatovering

For superfan Vibeke Kilian fra Borum betyder DM-guldet til Bakken Bears mere, end det gør for de fleste

Da basketballheltene fra Bakken Bears definitivt sikrede sig DM-guldmedaljerne i Basketligaen skete det foran et oplagt aarhusiansk publikum. Og i særdeleshed foran den altid veloplagte superfan, Vibeke Kilian, som følger bjørnene gennem tykt og tyndt. Her blev DM-guldet fejret i en kakofoni af jubelbrøl, champagnebobler og shots til den lyse morgen.

“Det betyder simpelthen alt. Det er så vildt, at guldet er kommet hjem igen, efter at Horsens har haft det til låns i to år,” siger Vibeke Kilian, som har taget fri fra arbejde dagen derpå for at blive tatoveret på begge sider af venstre underarmen for at markere, at DM-guldet er vendt hjem til Aarhus igen.

“Det er en fast tradition nu. Jeg får årstallet og en stjerne på underarmen,” forklarer superfanen, der har efterladt højre arm til sin anden store passion. Fodboldklubben AGF.

“Det føles endnu bedre med Bakkens DM-triumf, når nu AGF trækker én igennem så mange pinsler,” griner den glade, inkarnerede Bakken Bears-fan og tilføjer:

“Klarer begge hold sig dårligt, så påvirker det mig rigtig meget. På en negativ måde. Derfor bringer denne her guld-medalje også rigtig meget glæde for mig personligt,” siger superfanen, mens tatoveringsnålen sirligt imprægnerer '2017' i hendes underarm som synligt bevis på, at bjørnene har hentet guldet hjem igen.

Været forelsket siden 2000

Siden Vibeke Kilians første basketballkamp i Vejlby-Risskov Hallen tilbage i år 2000 har hun trofast stået på sidelinjen i medgang og modgang.

Her skifter hun mellem at skråle slagsange gennem en megafon eller slå tonen an, når hun en gang imellem slår på fanklubbens tromme.

“Hvis ikke jeg havde Bakken Bears, så tror jeg, at mit liv ville være kedeligt. Mine kollegaer synes måske, at jeg er skør, men jeg elsker fællesskabet, kulturen og basketdrengene,” fortæller Vibeke Kilian, der i anledning af sejren stolt er iklædt en Bakken Bears' mesterskabstrøje, da hun besøger tatovørsalonen 'Miss G Tatto' på Søndre Ringgade.

Efter to års mesterskabstørke sikrede Bakken Bears sig mandag 8. maj sit 15. danske mesterskab, da Horsens IC blev besejret. Foto: Danni Paulsen
Efter to års mesterskabstørke sikrede Bakken Bears sig mandag 8. maj sit 15. danske mesterskab, da Horsens IC blev besejret. Foto: Danni Paulsen

Ikke andre sportsgrene

Den store kærlighed til Bakken Bears og AGF er eksklusiv. Alligevel synes hun selv, at hun er noget mere afdæmpet, når hun er på stadion for at se AGF spille. Faktisk har superfanen også tidligere forsøgt sig med byens håndboldhold. Men det fangede hende ikke.

“Jeg har forsøgt mig med håndbold, men bolden er simpelthen for lille,” forklarer superfanen - med et smil på læben - og uddyber om interessen for basketball:

“Der sker hele tiden noget i basketball. Så jeg kan ikke blive træt af det. Man ved jo heller aldrig, hvad der sker,” fortæller Vibeke Kilian, der flere dage forinden havde bestilt tid ved tatovøren. Det er, selv om guldet endnu ikke var sikret.

“Jeg har hele tiden været 100 procent sikker på, at vi ville hente guldet hjem igen. Jeg er bare så glad. Det betyder simpelthen alt,” understreger Vibeke Kilian endnu en gang, mens tatovøren finpudser de sidste detaljer i superfanens nyeste, men, ifølge superfanen, ikke sidste, Bakken Bears-tatovering.

Publiceret: 17. Maj 2017 12:30
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Aarhus

ANNONCER
Se flere
Lokalavisen Aarhus
Seneste
Lokalavisen Aarhus
Mest læste
Lokalavisen Aarhus
112
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt
ERROR: Macro disqus is missing!