Veteranhjem Midtjylland, Aarhus ligger ud til Edwin Rahrs Vej, men godt skjult bag træer og buske. Fonden Danske Veteranhjem driver Veteranhjem Midtjylland, Aarhus. Driften af hjemmet finansieres af Forsvarsministeriet.
Veteranhjem Midtjylland, Aarhus ligger ud til Edwin Rahrs Vej, men godt skjult bag træer og buske. Fonden Danske Veteranhjem driver Veteranhjem Midtjylland, Aarhus. Driften af hjemmet finansieres af Forsvarsministeriet.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Veteranhjemmet mangler 40 frivillige

Det nye hjem for veteraner i Brabrand vil gerne fordoble antallet af frivillige kræfter for at kunne holde døgnåbent

Drømmen er, at ingen veteraner skal opleve at komme til et tomt hus. Derimod skal veteranhjemmet i Brabrand i alle døgnets 24 timer være åbent for gæster.

Det nye hjem for tidligere udsendte soldater er lige nu åbent hver dag fra klokken 10 til 22.

Åbningstiden er begrænset, fordi der ikke er frivillige nok til at bemande huset.

Den daglige leder Helle Precht, der er den eneste aflønnede medarbejder, håber, at flere vil melde sig.

“Der er lige nu 45 frivillige tilknyttet veteranhjemmet. Vi skal minimum have 20 frivillige mere, men vi vil rigtig gerne have 40, så vi når op på godt 80 i alt,” siger Helle Precht.

Der er i dag fem værelser i storvillaen, hvor man i dag kan lukke døren og være sig selv i dagtimerne.

“Vores mål er at kunne tilbyde overnatning på fire værelser, hvor der vil være mulighed for at flere kan overnatte på samme værelse. Vi har haft flere henvendelser om overnatninger, hvor vi har måttet henvise til herberg. Så der er behov for det,” mener Helle Precht.

Man skal føle sig tryg her

Til september håber lederen, at bemandingen er høj nok til at kunne have døgnåbent.

“Det er vigtigt, at der er nogle her hele tiden til at tage ansvar. Dem, der kommer her, skal føle sig trygge,” siger Helle Precht.

“Vi forsøger at være anerkendende og lyttende. Vi byder ind, hvis der bliver efterspurgt hjælp, ellers blander vi os ikke. Vi har respekt for, hvis folk ønsker at leve et anderledes liv,” siger Helle Precht.

To tredjedele af de frivillige, der er tilknyttet veteranhjemmet i dag, er selv veteraner eller pårørende til veteraner.

“Det betyder, at man ved lidt mere om, hvad det handler om, men det er ikke et krav, at man har en relation til en veteran for at kunne være frivillig hos os,” understreger Helle Precht og tilføjer:

“Man skal have et åbent sind og ikke være fordømmende, men interessere sig for andre mennesker,” siger lederen.

Frivillige i alle aldre er velkomne.

“Livserfaring er godt at have med, men den kan man ikke sætte alder på. Vi har både frivillige først i 20'erne og sidst i 80'erne. Og både mænd og kvinder. Det er en bred gruppe, og det er super godt,” siger lederen.

Lærer at håndtere konflikt

Som frivillig får man tilbudt flere kurser blandt andet et om konflikthåndtering, et om posttraumatisk stress syndrom, sikkerhed og om at være udsendt fra Forsvaret.

“Det er små uddannelsesforløb uden certifikat. Men der er et godt indhold, som giver mening i forhold til det arbejde, man skal udføre,” siger Helle Precht.

Som frivillig forventer lederen, at man arbejder omkring 20 timer om måneden, men der er ikke skrappe regler for det.

“Man skal helst have nok timer til at have en føling med hverdagen her,” siger lederen.

Er man interesseret i at være frivillig, vil man komme til en samtale med Helle Precht.

“Jeg danner mig et indtryk af personen, og vi finder ud af hvilke arbejdsopgaver vedkommende eventuelt skal være en del af,” siger hun.

Publiceret: 07. Juli 2016 06:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Aarhus

ANNONCER
Se flere
Lokalavisen Aarhus
Seneste
Lokalavisen Aarhus
Mest læste
Lokalavisen Aarhus
112
ERROR: Macro disqus is missing!