Tranbjerg-borger Ole Bondrop (til højre) og formand for fællesrådet i Tranbjerg, Jørgen Halle ønsker, at Ellemosevej bliver lukket for tid og evighed.
Tranbjerg-borger Ole Bondrop (til højre) og formand for fællesrådet i Tranbjerg, Jørgen Halle ønsker, at Ellemosevej bliver lukket for tid og evighed.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Vejlukning giver smil i Tranbjerg

Nogle er trætte af vejret, mens andre har en lille fordel ud af det. Nogle af dem er Tranbjergs borgere, der sparer tid i køen til arbejde om morgenen, da Ellemosevej i Tranbjerg er midlertidig lukket

Ellemosevej i Tranbjerg er lukket for gennemkørsel. Ikke permanent men midlertidigt på grund af vand på kørebanen. Flere borgere i Tranbjerg er dog rigtig glade for, at vejen er lukket og ønsker, at det varer ved, fordi der så er mindre morgentrafik.

Fællesrådet i Tranbjerg med formand Jørgen Halle i spidsen ser gerne, at lukningen bliver permanent, og det samme gør nogle af borgerne, der enten bor på Ellemosevej eller kører forbi den hver dag fra Tranbjerg til arbejde.

Ellemosevej er en del af en større lokalplan, hvor der er lagt op til, at der skal laves en omfartsvej fra Genvejen til Tranbjerg, men den er der lige pt. lagt låg på.

Der er rigtig mange Mårslet-borgere, der kører ad Ellemosevej til og fra byen, men det kan de ikke lige nu, da den er spærret for gennemkørsel. De eneste, der kan køre på vejen, er dem der bor før vejafspærringen på selve Ellemosevej.

Sparer tid

Problemet med Ellemosevej er, at den er en sidevej til Chr. X's Vej, og om morgenen lukker folk, der kører på Chr. X's Vej bilister fra Ellemosevej ud. Det betyder, at trafikken bliver stoppet, og der er ikke noget naturligt flow i kørslen.

Det er der derimod kommet efter lukningen, fortæller Ole Bondrop, der dagligt kører på vejen.

"På de gode dage kommer jeg på arbejde 10 minutter hurtigere, end før Ellemosevej blev lukket. Jeg kan mærke en kæmpe forskel, og trafikken glider fint om morgenen nu imodsætning til før. Det har været et stort irritationsmoment hver eneste morgen, fordi trafikken stopper det samme sted hver dag," siger Ole Bondrop, og Jørgen Halle supplerer:

"Jeg synes helt bestemt, at Aarhus Kommune skal tage det til efterretning. Nummer et ville være, hvis lokalplanen bliver gennemført, men alternativet er at lukke Ellemosevej permanent."

Positivt og negativt

Spørger man Bente Sejersen, der bor på Ellemosevej, er der både positive og negative sider ved at lukke vejen.

"Det er selvfølgelig dejligt at slippe for den trafikbelastning, der er omkring vejen, og det er rart, at trafikken flyder, men det er meget negativt, når vi skal køre vores børn i skole i Tranbjerg om morgenen, for vi skal stadig ud af Ellemosevej," siger Bente Sejersen.

Hendes løsningsforslag til problemet er, at Aarhus Kommune laver en vej, der fører bilisterne ud af Slet Møllevej.

"Det ville helt afgjort hjælpe alle parter, samtidig ville man kunne lave nogle bump på vejen, så cyklisterne er mere sikret, når de kører på Ellemosevej. Det er ikke nok bare at lukke vejen, for det vil give trafikproblemer for dem, der kommer fra Mårslet. Det er nødvendigt at se det i helikopterperspektiv," siger Bente Sejersen.

Lokalavisen Aarhus Syd følger op på sagen. Hvis du er en af dem, der er træt af, at vejen er lukket, så hører vi gerne fra dig. Henvendelse kan ske ved at kontakte journalist Camilla Kjærgaard Olesen på: camilla.olesen@lokalavisen.dk

Publiceret: 22. Februar 2013 16:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Aarhus

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt
ERROR: Macro disqus is missing!