Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Vand på vejen skabte dobbelt uheld på motorvejen

Store mængder nedbør var i går medvirkende til et dobbelt uheld på Aarhus Syd Motorvejen ved Hasselager

Klokken 12.25 blev en 35-årig kvindelig bilist overrasket af en stor mængde vand på vejen og mistede kontrollen over sin bil. Bilen røg ud i midterrabatten og ramte autoværnet og et skilt. Der skete kun materiel skade ved uheldet.

Den 35-årige kvinde blev sigtet for manglende agtpågivenhed i trafikken. Bilen blev hun nødt til at lade stå, så Falck kunne hente den senere, oplyser Østjyllands Politi. 

Halvanden time senere mistede en 56-årig mand kontrollen over sin bil på præcist samme sted. Han kørte over i midterrabatten og ramte ind i den 35-årige kvindes bil, der stadig stod på stedet. 

Ved uheldet fik den 56-årige mand trykket flere ribben og blev indlagt til observation for hjernerystelse, oplyser Østjyllands Politi. 

Publiceret: 14. September 2017 11:45

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Aarhus

ANNONCER
Se flere
Lokalavisen Aarhus
Seneste
Lokalavisen Aarhus
Mest læste
Lokalavisen Aarhus
112
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt