21-årig Tim Knorborg Jensen er én ud af tre unge iværksættere bag tekstforfatningsvirksomheden Texta. På et år er de gået fra nul til 29 ansatte.
21-årig Tim Knorborg Jensen er én ud af tre unge iværksættere bag tekstforfatningsvirksomheden Texta. På et år er de gået fra nul til 29 ansatte.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Unge skriverkarle går fra nul til 29 ansatte på et år

Tre unge iværksættere har gang i et erhvervseventyr med deres virksomhed Texta, der oplever et gevaldigt vokseværk

Det kræver gode jongleringsevner, når man både skal finde tid til kæreste, venner, studie og en fremadstormende virksomhed.

Ikke desto mindre er det et talent, som Tim Knorborg Jensen besidder.

Han har sammen med barndomsvennerne Peter Kragh Lauritsen fra Skejby og Kim Søgaard Nielsen fra Brabrand startet virksomheden Texta, som er et tekstbureau, hvor andre virksomheder kan få knivskarpe tekster til alle mulige formål. Virksomheden har fået navnet Texta.

Men egentligt startede de tre drenge bare med at sælge tekster til virksomheder for at tjene lidt ekstra til dem selv ved siden af deres studier.

“Det er gået helt vildt hurtigt. Vi havde egentligt bare regnet med, at det ville være et studiejob til os tre, men nu er det et job for 29 studerende. Det, synes vi selv, er ret godt gået,” siger 21-årig Tim Knorborg Jensen, der bor i Brabrand.

Flair for at skrive

De tre iværksættere er - til trods for skriveriet - alle sammen i gang med studier på henholdsvis erhvervsøkonomi og erhvervsjura.

“Selv om vores studievalg ligger langt væk fra at skrive - og skrive godt - så brænder vi alle sammen for at starte virksomhed. Og da vi netop godt kan lide at skrive, så giver det rigtig god mening for os at kombinere de to ting,” siger Tim Knorborg Jensen, som er den eneste, der har kunnet tage fri fra studiet for at mødes med Lokalavisen Aarhus i Textas lokaler i Jægergårdsgade.

Prioritering er nøgleordet

Det kræver ifølge iværksætteren masser af tid, når man skal holde styr på 29 skribenter. Noget, som kan gå ud over kærester, studie og venner. Derfor er prioritering et nøgleord for de tre unge mænd.

“Vi kommer måske ikke til alle forelæsninger, men så er det vigtigt, at vi giver hinanden tid til at læse på jobbet, samt at ens venner og kæreste forstår, at man lige har noget arbejde, som skal ordnes,” forklarer Tim Knorborg Jensen, som regner med, at virksomheden fortsætter med at have vokseværk ind i den nærmeste fremtid.

“Om et år er det realistisk, at vi har fordoblet vores antal af ansatte. Vi oplever konstant, at vores kundegruppe vokser, så det er ikke usandsynligt,” siger han og tilføjer om et kommende udlandseventyr for Texta:

“Vi satser på at komme ind i Norge og Sverige, hvor vi skal have ansat nogle svenskere og nordmænd, der mestrer sproget. Dernæst er det oplagt, at vi udvider til Tyskland og England,” uddyber han.

Indtil videre henvender Texta sig primært til unge, som kan bruge arbejdspladsen som et relevant arbejde ved siden af studiet. Den formel har den unge iværksættere ikke tænkt sig at ændre på.

“Vi vil gerne have journalist- og kommunikationsstuderende. På den måde sikrer vi en høj kvalitet,” siger han med smil på stemmebåndet.

Publiceret: 18. Maj 2017 14:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Aarhus

ANNONCER
Se flere
Lokalavisen Aarhus
Seneste
Lokalavisen Aarhus
Mest læste
Lokalavisen Aarhus
112
ERROR: Macro disqus is missing!