Lejerne frisør Azar Rouhafza (til højre), ejer af solcentret Flemming Lindgaard og Bente Pedersen, der driver Bodega Pusterummet, fortalte tilbage i januar til Lokalavisen Aarhus om graffitien, papplade-lappeløsninger på væggene og hashsalg på gangene i Frydenlund Centret. Nu lover Anders Winnerskjold (S) over for TV2 Østjylland, at der bliver sat fokus på problemet. Arkivfoto: Louise N. Burmeister

Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Unge hærger butikscenter: Politiker lover fokus på problemet

Over for TV2 Østjylland lover Socialdemokratiets politiske ordfører i Aarhus, Anders Winnerskjold, at der bliver taget hånd om problemerne i Frydenlund Centret, som Lokalavisen Aarhus tidligere har omtalt

Der bliver smadret butiksruder og solgt hash på gangene i Frydenlund Centret, hvilket skaber utryghed blandt kunder og erhvervsdrivende. Lokalavisen Aarhus beskrev tilbage i januar måned, hvordan Frydenlund Centret er i forfald og bliver hærget af unge mennesker. Nu kan TV2 Østjylland fortælle, at der stadigvæk ikke er kommet styr på problemerne. 

"Der står 15-20 unge her hver aften. Ingen tør gå forbi, fordi de bliver antastet. De kunder, jeg havde om aftenen, er væk. De tør ikke komme," fortæller bodegaejeren Bente Pedersen til mediet. 

LÆS OGSÅ: Ejer vil rive Frydenlundcentret ned og bygge boliger i fem etager

Det har stået på siden sidste sommer, hvor bandekonflikten hærgede i området. Selvom den angiveligt er faldet til ro, mærker man det ikke i Frydenlund Centret.

Udlejeren og politikerne er blevet forsøgt råbt op - men indtil videre uden held. Nu kan der dog være hjælp på vej. Politisk ordfører for Socialdemokraterne i Aarhus, Anders Winnerskjold, lover nemlig, at der nu kommer fokus på problemerne i Frydenlund Centret.

"Vi hører dem nu. Jeg har ikke været bekendt med det før nu. Men vil gerne slå fast, at uro og utryghed er fuldstændig uacceptabelt. Det skal være trygt at være borger og drive forretning i Aarhus Kommune," siger politikeren til TV2 Østjylland.

jwh

Publiceret: 12. April 2018 11:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Aarhus