Arkivfoto: Danni Paulsen
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Uhyggelig sag: 17-årig pige bedøvet, voldtaget og tatoveret på sit ene bryst

En 17-årig pige blev sidste år i oktober voldtaget i Aarhus efter bedøvelse

Sidste år i oktober blev en 17-årig pige udsat for en særdeles ubehagelig oplevelse. Ifølge en anklage voldtog en 33-årig mand pigen et sted i Aarhus, efter han havde bedøvet hende.

LÆS OGSÅ: Mand anholdt for at tigge på Strøget i Aarhus

Imens pigen var bedøvet, lavede manden en tatovering på pigens venstre bryst. Det oplyser anklageren i sagen, Birgitte Ernst, overfor Lokalavisen Aarhus, som på grund af den fortsatte efterforskning ikke vil oplyse, hvad manden skrev eller tegnede i tatoveringen. 

"Fremstillingen skete for lukkede døre, så det vil jeg ikke oplyse," fortæller hun.

Den 33-årige mand blev anholdt klokken 13.00 i går og fremstillet i dag klokken 11.00 for retten i Aarhus. I retten blev den 33-årige varetægtsfængslet i fire uger. Han nægtede sig skyldig og kærede ikke kendelsen, oplyser Østjyllands Politi på Twitter. 

Publiceret: 13. April 2018 14:30

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Aarhus